Bobbaraekus Trop

Velkommen til Bobbarækus Trop

Vi er en gruppe under De Gule Spejdere i Danmark, et frit og uafhængigt spejderkorps, der bygger på klassisk spejderarbejde, fællesskab og eventyr. Vores spejderliv finder sted på Avlsbrugervej 1, 3730 Nexø - Hvor vi har vores hytte midt i byen, let at komme til, men kort fra skov, strand og åbne vidder. 

Som spejdere dyrker vi friluftsliv. Naturen er vores frirum, legeplads og læringsrum. Vi tænder bål, bygger, udforsker, snitter, vandrer og oplever årstidernes skiften helt tæt på. Her får børn og unge lov til at prøve ting af, tage ansvar, samarbejde og mærke glæden ved at være en del af et trygt fællesskab - både i naturen, i lokalområdet og ude i verden.

Kom og vær med, vi har plads til flere.
 

Nyt i Bobbarækus Trop

DEL PÅ:

Alt det bedste for børnene

Tøj efter vejret: Vi er næsten altid ude - der er intet bedre end børn med røde kinder og frisk luft i håret.

Ekstra tørt tøj: På våde dage kan et par skiftesokker eller et ekstra sæt være guld værd - Især når legen har været god.

Spejdertørklædet: Den vigtigste del af uniformen - og et symbol på fællesskab. Medbring også gerne den lille grenbog, så vi kan markere nye fremskridt og små sejre.

Drikkedunk og lille rygsæk: Så er der hænder fri til leg, udforskning og opdagelser.

Afbud: Giv gerne besked, hvis dit barn ikke kan komme - så ved vi, hvem vi skal savne den dag.